Chokolade og sexlyst: Hvordan er det nu lige?

Kan chokolade påvirke vores sexlyst?

Det var ikke så appellerende for mig at spise en masse østers, som jeg ellers havde hørt skulle virke, for at booste min sexlyst – men chokolade derimod, det synes jeg lyder fantastisk – det spiser jeg gerne en masse af, hvis det har så fin en bivirkning som øgning i sexlyst!

Men kan det nu passe?

Næsten hver dag udkommer der en ny artikel om noget forskning på chokoladens vidunderlige egenskaber, og der er efterhånden ikke det, det ikke kan kurere – alt lige fra hoste til at kunne give mere faste bryster, og altså også øge sexlysten.

Men hvor er det så det kommer fra alt det her ‘viden’? Der er faktisk lavet en del forskning på området og nogle råvarer har bare et højere antal aktive virkestoffer, som sætter dem i ‘powerfood’ kategorien.

Og der ligger chokoladen også. Eller, kakaoen gør! Den rene kakao er vanvittig sund for os, men sagen er jo desværre den, at vi ikke er ret mange der har adgang til frisk kakao på disse breddegrader eller som bryder sig ret meget om den rene kakao som vi kan få i form af knuste kakaobønne/nibs eller pulverform. Det ikke minder ret meget om chokolade og som kan være en ret intens smagsoplevelse.

Chokolade og sexlyst: Kakao er godt

Derfor går anbefalingerne også på at vælge en chokolade på højt kakaoindhold, gerne over 70% – og kig gerne bagpå chokoladen for at sikre dig at der ikke er tilsat andre smagsstoffer eller lignende.

Fordi, vi vil jo så gerne have så meget kakao som muligt, men vi vil også have en dejlig og nydelsesfuld oplevelse. Så vælg derfor en chokolade af høj kvalitet.

Nå, men det var den sexlyst, vi kom fra?!

Det stof, man har fundet i kakaoen, som hovedsageligt skulle påvirke vores sexlyst, er stoffet phenylethylamin, som også kaldes “the love drug”. Dette stof frigiver dopamin i hjernens lystcenter, og giver en naturlig følelse af spænding og glæde. Og det er jo et meget godt udgangspunkt for lyst til sex!

Jeg kan dog ikke finde nogle tal på hvor stor en mængde man skal spise, men det var jo ikke det værste at teste derhjemme?

Ifølge Journal of the American Dietetic Association øger det samtidig tiltrækningen imellem mennesker, og for at gøre det endnu bedre, har britiske studier påvist, at chokoladespisning giver et endnu større hjernekick end intenst kysseri.

Dette kan jeg heller ikke finde tal eller bevis på, kun artiklen. Jeg tror de fleste af os kan mærke en glæde i kroppen når vi spiser chokolade, og det er en go start i forhold til at arbejde med vores sexlyst.

Generelt er det list småt med beviser for alle disse udsagn, men igen, hvad har vi at tabe?

Medmindre vi lider af migræne, så har vi lidt at tabe – for chokolade kan desværre også være medvirkende til anfald af migræne, hvis man er disponeret for dette.

Test selv om chokolade øger sexlysten

Men, hvis man ikke er det, så synes jeg, at det lyder som en helt fantastisk test-aften; en masse mørk og vidunderlig smagfuld chokolade, måske både i fast form og smeltet (indsæt selv fantasi!) og en masse sanselige, varme og intense kys. Jeg tror godt at det kunne være formlen til øget sexlyst! 🙂

Min anbefaling er bare at teste det derhjemme, men hvis du er mere nysgerrig på ‘sexlyst-råvarer’, kan du også læse mere I bogen: “Hot Plants: Nature’s Proven Sex Boosters for Men and Women” af Chris Kilham.

Og så lige et tip til sidst… Her finder du fantastisk chokolade

Kathrine

 

Sexolog i Aalborg – Kathrine Hoberg

Hadsundvej 20, kl 9000 Aalborg Tlf: 60 24 72 80 Email: Kontakt@sexologiaalborg.dk